Blog Image

Se hvad der rører sig

Nyheder/Arrangementer

Her annonceres Nyheder og kommende arrangementer/koncerter fra Det Danske Harmonika Akademi

Sommerklange på Næsset 12. juni 2016

Arrangement Posted on Mon, March 28, 2016 15:32:31

For 5. gang afholdes der den 12. juni 2016 en
udendørs koncert ved Næsseslottet i Holte med medvirken af musikere fra Det
Danske Harmonika Akademi.

Koncertarrangementet har fundet sted hvert
andet år siden 2008 med støtte fra Rudersdal Kommune og andre sponsorer. Og
hver gang har musikere fra Det Danske Harmonika Akademi medvirket.

Den 12. juni 2016 er koncertens hovednavn kgl.
operasanger Gert Henning-Jensen, der medbringer sin egen akkompagnatør,
pianisten Erik Karlberg

Herudover medvirker bl.a. Rudersdal Harmonika
Orkester under ledelse af Hans Jørgen Holbek – og orkesteret har yderligere
fået til opgave at akkompagnere Gert Henning-Jensen til en af de fællessange,
som han vil lede publikum igennem.

Rudersdal Harmonika Orkester glæder sig til
samarbejdet med Gert Henning-Jensen og til at optræde for publikum ved
koncerten ved Næsseslottet 12. juni 2016.



Julekoncert 7. December 2015

Arrangement Posted on Sun, November 29, 2015 11:51:32

FESTLIG JULEBEGIVENHED
I BISTRUPVANGS FÆLLESSAL

Det
Danske Harmonika inviterer til festlig julekoncert

mandag
den 7. december 2015 kl. 14:15 – ca. 16:15

i Fællessalen
på Bistrupvang, Bistrup Byvej 6, 3460 Birkerød.

Det er en
mangeårig tradition, at Det Danske Harmonika Akademi inviterer kommunens
pensionister med ledsagere – samt andre julekoncert-interesserede – til et
hyggeligt og festligt julearrangement i december måned.

Årets julekoncert
finder sted mandag den 7. december og foregår i tidsrummet kl. 14:15 – ca. 16:15
i Fællessalen på Bistrupvang Plejecenter.

Det Danske
Harmonika Akademi har sammensat et spændende, varieret og underholdende program
med deltagelse af såvel gæster som ensembler og solister fra Det Danske
Harmonika Ensemble.

Gæsterne i år er Carlsberg-Koret, der vil synge
muntre sange under ledelse af korets dirigent (og Det Danske Harmonika Akademis
daglige leder) Majken N. Bell, til akkompagnement af musikere fra Det Danske
Harmonika Akademi.

Fra Det Danske
Harmonika Akademi medvirker sammenspilsgrupperne Rudersdal Harmonika Orkester,
Akademonikanerne og Birkerødderne. Programmet vil som sædvanlige indholde en
række fællessange, som publikum opfordres til at synge med på – Carsten
Holbek synger for og Hans Jørgen Holbek akkompangerer på harmonika.

Adgang er gratis,
dog opkræves kr. 20/person for kaffe/kage. Da der vil være et begrænset antal
pladser til rådighed, tilrådes hurtig tilmelding til Det Danske Harmonika
Akademi v/daglig leder Majken N. Bell på telefon 25 54 40 39 eller på e-mail (majken@ddha.dk) . Bemærk venligst: tilmelding
er først gældende, når den er bekræftet.



Enliges jul

Arrangement Posted on Sun, September 13, 2015 06:44:10

22-12-2015

Musikunderholdning af Carsten Holbæk.



Julekoncert

Arrangement Posted on Sat, September 12, 2015 08:42:17

07-12-2015

Julekoncert afholdes på Plejecenteret Bistrupvang, Birkerød.

Orkestermusik, solistoptræden, fællessang til musikledsagelse, hyggeligt samvær

Følgende medvirker ved koncerten:

Birkerødderne under ledelse af Carsten Holbek

Akademonikanerne under ledelse af Carsten
Holbek

Rudersdal Harmonika Orkester under ledelse af
Hans Jørgen Holbek

Det Danske Harmonika Akademis Kvartet

Solister



Mariehøjcentret

Nyheder Posted on Sat, September 12, 2015 08:36:59

05-09-2015

Ida og Carsten Holbæk medvirkede ved indvielsen af Mariehøj Centret, Holte.

Indmarch
og sang-optræden med kvinder fra Amatørscenen Søllerødderne og Rudersdal
Kulturparaplys bestyrelse i anledning af 100-året for kvinders stemmeret –
musikledsagelse v/Carsten Holbæk